Sundhedsmæssige konsekvenser af SED-uretfærdighed: Hvorfor tidligere ofre lider

Sundhedsmæssige konsekvenser af SED-uretfærdighed: Hvorfor tidligere ofre lider

Psykiske lidelser, helbredsproblemer og social relevans er centrale emner i aktuel forskning om de langsigtede konsekvenser af SED-uretfærdighed. En omfattende undersøgelse, udført på universitetshospitaler i Jena, Leipzig, Magdeburg og Rostock, har fundet betydelige forskelle i sundhedstilstanden for tidligere ungdomshusbeboere og politisk fængslede mennesker sammenlignet med befolkningen generelt. Hvordan MDR rapporteret, lider disse personer ofte af en højere frekvens af psykiske lidelser og fysiske sygdomme, herunder kardiovaskulære problemer og smertesyndromer.

Forskning viser, at ofre for nedbrydning, der blev ramt af den konstante overvågning og statsundertrykkelse af DDR, har en øget tendens til betændelse. Denne tendens kan være en indikator for mere almindelige helbredsproblemer, der har udviklet sig gennem årtier. De berørte ofre melder overvejende om dårlige oplevelser, som fører til en følelse af spørgelyst både i rådgivningssammenhæng og i juridiske vurderinger fra administrative myndigheder. Prof. Dr. Bernhard Strauss understreger, at mange ofre har følelsen af, at de ikke bliver troet.

Socialt ansvar for revurdering

At komme overens med den uretfærdighed, der er begået i DDR, især af Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED) og Ministeriet for Statssikkerhed (MfS), er fortsat en social forpligtelse. Efter mere end 30 år med tysk enhed er et objektivt syn på disse spørgsmål afgørende. Mange af de ramte er i øjeblikket ved at nå pensionsalderen og beskæftiger sig mere intensivt med deres fortid. Et initiativ fra den sidste føderale regering opfordrede til en forenkling af anerkendelsen af ​​traumatisk stress for DDR-ofre.

Den tyske Forbundsdags dokument 19/10613 efterlyser et kompetencecenter, der fokuserer på vurdering og behandling af langsigtede konsekvenser. Forbundsdagen godkendte omkring 2,4 millioner euro til et treårigt sundhedsvurderingsprojekt, der startede i juli 2021. Mellem 1. juli 2021 og 30. juni 2024 vil de fire universitetshospitaler arbejde med tolv forskningsemner, der har til formål at forbedre den terapeutiske behandling af SED-ofre.

Dybdegående forskning og indsigt

Som led i denne forskning er der gennemført forskellige delprojekter. Et projekt i Jena undersøgte blandt andet organiseret vold i DDR, herunder interviews med terapeuter og de berørte. De psykosociale konsekvenser af strukturel vold er veldokumenterede. En sammenligning mellem ofre for nedbrydning og ikke-traumatiserede tidligere DDR-borgere afslørede klare forskelle i sygdomsbyrden, som chokerende nok 35 år efter genforeningen afslører en bred vifte af psykiske og fysiske klager.

I Rostock blev det også bevist, at prævalensraten for psykiske lidelser er signifikant højere blandt ofre for nedbrydning. Undersøgelser af tidligere konkurrenceatleter fra DDR viste, at 98 % af atleterne blev diagnosticeret med mindst én psykisk lidelse, hvor angst og depressive lidelser var almindelige. Disse høje tal illustrerer relevansen af ​​medicinsk og psykoterapeutisk behandling for disse grupper og eksistensen af ​​en stor del af uvidenhed på faglige områder om, hvordan man skal håndtere dem, der er ramt af uretfærdighed.

Resultaterne af disse undersøgelser illustrerer det presserende behov for yderligere at adressere de langsigtede konsekvenser af SED-uretfærdigheden for at give de berørte den anerkendelse og støtte, de har brug for.