Første Ural Ugle afkom i 11 år i Leipzig Zoo!
Efter elleve år klækkes høgeugleunger igen i Leipzig Zoo, en betydelig succes for artsbevaring i Tyskland.

Første Ural Ugle afkom i 11 år i Leipzig Zoo!
Der var en god grund til at være glad i Leipzig Zoo: For første gang i elleve år var dyrepasserne i stand til at optage unge høgugler. Denne ugleart, som længe blev betragtet som uddød i Tyskland, har stabiliseret sig igen takket være målrettede artsbeskyttelsesforanstaltninger. Holderne bemærkede en ændring i høgeuglens adfærd, som blev mere årvågen og opmærksom, hvilket i sidste ende førte til en spændende opdagelse: To æg blev fundet i reden, hvorfra to unger klækkede i begyndelsen af maj. De unge fugle har nu fået selvtillid og kan observeres i Leoparddalens voliere. Dette rapporterer thueringen24.de.
Høgugler, der er kendt for deres natlige, generte adfærd, foretrækker normalt at blive i ly af træer. Deres ynglesucces i Leipzig Zoo repræsenterer en væsentlig milepæl for artsbeskyttelse. Denne ugleart forsvandt praktisk talt i Tyskland for 200 år siden, hvilket indikerer en betydelig fare. Artsbevarere opnåede deres første ynglesucces på friland i 2007 i den bayerske skovs nationalpark. I 2014 var bestanden i det bayerske-bøhmiske grænseområde steget til omkring 15 til 20 par. Siden 2017 er over 100 høgugler med succes blevet udsat i naturen freipresse.de påpeger.
Artsbeskyttelses- og genindførelsesprojekter
De unge fugle fra Leipzig Zoo er tilgængelige som led i et genindførelsesprojekt, der gennemføres i Østrig. Den nøjagtige tidsramme for, hvornår ungerne skal afleveres der, er dog stadig uklar. Ifølge gamle historier og optegnelser blev Ural-uglen anset for at være uddød i Tyskland for 100 år siden; det sidste fangede eksemplar blev fundet i Bohemian Forest i 1926. På trods af denne kritiske fortid ser den globale bestand af Ural-ugler ikke ud til at være i fare, selvom regionale bestande i Tyskland er skrøbelige.
Uraluglerne er let genkendelige på deres store, runde hoveder og karakteristiske ansigtsslør. De adskiller sig væsentligt fra tauuglen, som er mindre og lettere. Deres kost består af mus, duer, spurve, firben og insekter, og de foretrækker primært åbne skove som levested. Udbredelsen af denne fascinerende ugleart strækker sig fra Skandinavien over Baltikum til Japan med isolerede bestande i Central- og Sydeuropa.