Fokus: Informationsstrømme bestemmer forskellige biodiversitet!

Fokus: Informationsstrømme bestemmer forskellige biodiversitet!

Jena, Deutschland - Ulrich Brose fra det tyske Center for Integrative Biodiversity Research (IDIV) og Friedrich Schiller University Jena har for nylig haft omfattende kritik af etablerede økosystemmodeller. Disse modeller er ofte kun afhængige af energi og materialestrømme og forsømmer den afgørende rolle af informationsstrømme i økosystemer. Brose understreger, at for eksempel ulve i Yellowstone Park bruger oplysninger som spor og lugte for at finde bytte. Denne viden illustrerer, hvor vigtig udveksling af information mellem arter er for deres overlevelse. Ændringer i habitatforhold, såsom gennem tørke stress, har ikke kun direkte, men også indirekte effekter på levevilkårene for forskellige typer, hvilket potentielt kan føre til artsdød.

Stabiliteten af ​​et økosystem er stærkt afhængig af strukturelle parametre, såsom at forbinde dans (forbindelser mellem arter) og modularitet (antal interagerende undergrupper). Hans forskningsgruppe bruger matematiske modeller for ikke kun at karakterisere kompleksiteten af ​​økosystemer, men også for at gøre sunde forudsigelser om virkningerne af klimaændringer, eutrofiering og sædvanlig lidelse. Brose har været på IDIV siden 2015 og blev tildelt Thuringian Research Award i 2019. Han forfølger målet om at analysere kommunikation mellem arter og integrere den i dens modeller for at opnå mere omfattende indsigt i økosystemernes funktion.

Indflydelsen af ​​miljømæssig stimuli

Brose beskriver forskellige typer informationsstrømme, der kan finde sted både akustisk og visuelt eller lugtende og væsentligt påvirke dyrenes opførsel. Han udtrykker også, at miljømæssige stimuli som lys og støj også har en betydelig indflydelse på dyreartens opførsel. I denne sammenhæng udvikler han såkaldte flerlagsmodeller, der tager forskellige informationsstrømme i betragtning i naturen. Disse modeller er afgørende for bedre at forstå konsekvenserne af menneskelige aktiviteter, såsom støj og forurening, der forstyrrer kommunikationen mellem arter. Brose advarer om virkningerne af denne "sensoriske forurening" på biodiversitet.

Han understreger også behovet for at forene økologi og økonomi for at fremme bæredygtig brug og bevarelse af biodiversitet. Dette passer til anbefalingerne fra adskillige undersøgelser, der har undersøgt den direkte forbindelse mellem biodiversitet og funktionen af ​​økosystemer. For eksempel har arbejdet fra Cardinale et al. Hvordan biodiversitet påvirker funktionaliteten af ​​trofiske grupper og økosystemer, som også påvirker økonomiske interesser på lang sigt. [Springer]

Viden om Brose og hans kolleger kunne ikke kun bidrage til at forbedre økologiske modeller, men også bidrage til en bedre forståelse af biodiversitet og deres fare. Mange af de nævnte undersøgelser giver vigtige data og tilgange til at evaluere og øge modstandsdygtigheden af ​​vores økosystemer i tider med klimaændringer. En holistisk tilgang, der belyser udvekslingen af ​​information mellem arter, kunne således yde et afgørende bidrag til biodiversitetsforskning og artsbeskyttelse.