Suche
Mein Konto
Fem år med BER: borgerprotester og mislykkede drømme om privatisering!
Find ud af alt om det kontroversielle valg af placering for BER-lufthavnen i Schönefeld-Ost og baggrunden for borgerprotester.
Fem år med BER: borgerprotester og mislykkede drømme om privatisering!
En omfattende analyse af de årtier lange stridigheder om Berlin-Brandenburg Lufthavn (BER) viser, at valget af beliggenhed var stærkt påvirket af politik fra starten. Et detaljeret kig på emnet developmentcity.de fremhæver, at en konsensusbeslutning af 28. maj 1996 foreskrev, at lufthavnen skulle bygges i Schönefeld. Det politiske pres fra Berlin og forbundsregeringen var lige så afgørende som undersøgelserne af jorderhvervelse, hvilket påvirkede beslutningen. Som følge af disse beslutninger blev Tempelhof og Tegel lufthavne lukket.
Vejen til den komplekse planlægning af lufthavnen var stenet. Plangodkendelsesprocessen begyndte i december 1999, efterfulgt af justeringen af den statslige udviklingsplan. Beboerne reagerede med en strøm af udtalelser: Næsten 5.000 indsigere og 134.000 borgere grundlagde protestinitiativer mod projektet. På trods af den massive modstand godkendte Potsdam-statsregeringen byggeriet den 13. august 2004, men satte forskellige betingelser. Denne baggrund førte til en række retssager, der resulterede i en lovgivningsmæssig revisionsproces, der anså statens planlægning i strid med forfatningen.
Retsstridigheder og byggestop
Spændingerne førte til et stop for byggeriet i 2005, men dette blev omstødt i 2006 af den føderale forvaltningsdomstol, som tillod byggearbejdet at fortsætte. En efterfølgende forfatningsklage over beslutningen om godkendelse af planlægningen blev afvist i 2008. Den politiske diskussion om valg af lokalitet forblev heftig, hvor Brandenburg SPD favoriserede Sperenberg, mens CDU stolede på Schönefeld, og De Grønne afviste denne placering.
Omkostningerne til at bygge lufthavnen er fortsat med at stige gennem årene. Den første fremskrivning af byggeomkostningerne i 1995 var 1,112 milliarder tyske mark. Den oprindelige måltidsramme for åbningen blev i sidste ende flyttet til 1. november 2011, efter at privatiseringsplanerne gentagne gange viste sig at være problematiske. I sidste ende var Hochtief-konsortiet, som vandt kontrakten i 1999, på bænken i 2000 på grund af interne retssager og mistanke om svindel.
Privatisering og dens udfordringer
Selvom privatisering af lufthavnsselskabet og samarbejde med private investorer var fastsat i konsensusbeslutningen, slog planerne fejl i maj 2003 på grund af uenighed om omkostningsrisici. I 1980'erne oplevede Tyskland et skifte i retning af mere privat initiativ, som f.eks bpb.de beskriver. Disse holdninger fik gradvist fat, men førte til stigende privat ejerskab og et skifte i det offentlige ansvar.
Dilemmaet omkring BER-lufthavnen har givet anledning til kritik af privatiseringsstrategierne med lufthavnen som eksempel. Der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved statens indflydelse, fordi det ofte resulterer i ineffektive processer og økonomiske byrder på de offentlige budgetter. Eksemplerne fra Nürburgring, BER og Stuttgart 21 illustrerer dette problem.
Baseret på denne udvikling er det klart, at BER Lufthavn er blevet et symbol på fejlslagne privatiseringsplaner og udfordringerne ved regeringens handling i et privat sektororienteret system.