Klimaoprør i Schönau: EWS kræver forandring for fremtiden!

Klimaoprør i Schönau: EWS kræver forandring for fremtiden!

I en intensiv diskussion om klimabeskyttelse udtrykte adskillige EWS-medarbejdere deres fokus på en bæredygtig energifremtid. Ved begivenheden fremhævede Boris Gotchev, klimabeskyttelsesofficer, den bekymrende udvikling af klimapolitikken i den nye føderale regering. Gotchev kritiserede det faktum, at klimabeskyttelse havde mistet betydning i den politiske dagsorden. Det, han finder særligt alarmerende, er opførelsen af ​​nye gasfyrede kraftværker, som han beskrev som et skridt i den forkerte retning.

Formand for bestyrelsen, Thomas Jorberg, holdt en hovedtale, der fremhævede sammenhængen mellem virksomheders vision og social ansvarlighed. I de efterfølgende diskussionsrunder om virksomhedens fremtidige retning blev det klart, at EWS forfølger en klar vision: at fremme klimabeskyttelse for en verden, der er værd at leve i. Sebastian Sladek, administrerende direktør for virksomheden, understregede denne tilgang og understregede behovet for en samarbejdsorienteret og vedvarende energifremtid.

Revolutionære tilgange til klimabeskyttelse

EWS er ​​forpligtet til sine mål med en klar holdning både politisk og socialt. Dette sker i den bredere kontekst af europæisk klimapolitik, som har til formål at afbøde virkningerne af klimaændringer og reducere aktiviteter, der er skadelige for miljøet og klimaet. Som det føderale miljøagentur beskriver, har internationale klimabeskyttelsesaftaler en væsentlig indflydelse på nuværende strategier, hvor FN's rammekonvention og Paris-aftalen er særligt fremtrædende. I 2020 udgjorde drivhusgasemissionerne i EU omkring 3 millioner kiloton CO₂-ækvivalenter.

Fordelingen af ​​disse emissioner viser, at energisektoren med 26 % og transport med 22 % er de største forurenere. EU har sat ambitiøse mål, hovedsageligt opsummeret af initiativet "A Clean Planet for All", offentliggjort den 18. november 2018, med sigte på netto-nul drivhusgasemissioner i 2050.

Økonomi møder klimapolitik

Diskussionen om klimamål får yderligere skub fra den europæiske grønne aftale, som blev vedtaget i december 2019. Dette repræsenterer en vækststrategi for at opnå klimaneutralitet i 2050. En integreret tilgang til energiforsyningssikkerhed, øget energieffektivitet og dekarbonisering tilstræbes. Nationale energi- og klimaændringsplaner (NECP'er) er nu obligatoriske for medlemslandene, som skal rapportere deres fremskridt med emissionsreduktioner og vedvarende energi.

I 2021 blev EU's klimalov vedtaget, som fastlægger den juridiske forankring af drivhusgasneutralitet i 2050 og en reduktion på 55 % i 2030. Derudover har EU-Kommissionen for nylig fremsat forslag om at opnå en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % i 2040. Fit for 55-initiativet omfatter bl.a. suppleret af REPower EU-pakken af tiltag, der har til formål at fremskynde overgangen til ren energi og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.