EU-forbud: Sådan reagerer Leipzigs restauratører på pølsedilemmaet
Leipzig-restauratører viser manglende forståelse for EU's beslutning om køderstatningsprodukter. Diskussion om risiko for forveksling og kreative navne.

EU-forbud: Sådan reagerer Leipzigs restauratører på pølsedilemmaet
Den 8. oktober 2025 vedtog EU-parlamentet den kontroversielle beslutning om, at veganske og vegetariske produkter ikke længere må have navne som "schnitzel", "burger" eller "pølse". Dette forbud har til formål at minimere risikoen for forveksling med ægte kødprodukter. Beslutningen mangler dog stadig at blive godkendt af medlemslandene, hvilket har udløst intens debat om lovens indvirkning, især i cateringsektoren og blandt forbrugere. Det fortæller hun LVZ.
Cateringbranchen i Leipzig er overrasket over beslutningen. Kristoff Liebers, grundlægger af "Vleischerei", beskriver diskussionen om forbuddet som overdrevet. Hans "Vleischerei" bruger kreative udtryk som "karrypølse" og "bøf" til sine plantebaserede produkter. Liebers advarer om, at den reelle trussel mod mindre virksomheder kommer fra store virksomheder snarere end de navne, de bruger til deres produkter.
Reaktioner fra restaurationsbranchen
Raphael Konieczny fra "Vleischerei" ser debatten som forældet. Andreas Grollmann fra “Milu vegan” udtrykker også bekymringer og advarer mod den mulige forvirring, som nye navne kan skabe. Tom Räntzsch, ejer af "Bibabo", stiller spørgsmålstegn ved lovens nytte og understreger, at hans virksomhed allerede tilbyder køderstatningsprodukter under alternative navne.
Kritikere af den nye lov mener, at den ikke kun kan skabe forvirring, men også pålægge producenterne betydelige omkostninger. Der er også kritik af, at emnet har ringe prioritet i forhold til mere presserende udfordringer i fødevareindustrien. Tegninger og vittigheder om navneforbuddet cirkulerer allerede på de sociale medier.
Fokus på forbrugerbeskyttelse
Debatten er heftigt debatteret ikke kun i restaurationsbranchen, men også blandt forbrugernes fortalere. De modsætter sig kraftigt et forbud mod udtryk som "sojaschnitzel". Chris Methmann fra Foodwatch kritiserer forbuddet som "lobbyisme i kødindustriens tjeneste" og understreger, at forbrugerne normalt klart kan skelne mellem veganske og kødholdige produkter.
Derudover støtter den europæiske forbrugerorganisation BEUC kravene fra forbrugerfortalere og slår fast, at størstedelen af forbrugerne ikke er forvirrede over vilkårene. De efterlyser snarere klare etiketter i stedet for at forbyde navne for at øge gennemsigtigheden.
Datasituationen viser, at forbruget pr. indbygger af kød i Tyskland var 53,2 kg i 2024, mens produktionen af kødfri alternativer nåede op på 126.500 tons, en stigning på 4,0 % i forhold til året før. Disse tal illustrerer den stigende interesse for plantebaseret kost, en bekymring, som også behandles i spørgsmålene til EU-Kommissionen. Spørgsmål som udvidelsen af plantebaserede produkter i supermarkeder og muligheden for et EU-dækkende mærkningsprogram er under diskussion og er blevet formuleret i et brev til Kommissionen offentliggjort i Europa-Parlamentet blev indsendt.