Demodag i Connewitz: spændinger og trusler bekymrer politikeren!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 18. januar 2026 holdt forskellige grupper fredelige møder og demonstrationer ved Connewitzer Kreuz i Leipzig.

Am 18.01.2026 fanden am Connewitzer Kreuz in Leipzig diverse Gruppierungen friedliche Versammlungen und Demos statt.
Den 18. januar 2026 holdt forskellige grupper fredelige møder og demonstrationer ved Connewitzer Kreuz i Leipzig.

Demodag i Connewitz: spændinger og trusler bekymrer politikeren!

I dag, den 18. januar 2026, fandt et møde mellem forskellige grupper sted på Connewitzer Kreuz i Leipzig. Betjentene havde oprettet en såkaldt "barriereskov", der strakte sig ud i sidegaderne for at adskille de forskellige demonstranter. Under mødet var der en konkurrence om musikvolumen mellem de deltagende grupper, men indtil videre har situationen været fredelig. Ikke desto mindre udtrykte venstrefløjspolitikeren Juliane Nagel bekymringer over den kommende demodag og meldte om en anspændt stemning i sociale netværk. Denne voksende uro er især motiveret af den pro-palæstinensiske demonstration, som er ledsaget af løgne og insinuationer, blandt andet mod Nagel selv.

Nagel er udsat for stærke anklager, som hun beskriver som en "opløsning af grænser" blandt personer, der er aktive i sociale netværk, der beskriver sig selv som venstreorienterede. Særligt alarmerende er de antisemitiske trusler, der blev fremsat, herunder udtalelsen om at ville "jage" jøder gennem nabolaget. Denne udvikling advarer om en bekymrende tendens, der tegner sig dér, og som også påvirker andre byer i Tyskland.

Antisemitisme ved demonstrationer

Situationen i Leipzig er ikke isoleret. Lignende pro-palæstinensiske og nogle gange antisemitiske demonstrationer finder jævnligt sted i Berlin. Højt daglige nyheder Menneskerettighedsaktivisten og imam Seyran Ateş udtrykker bekymring over det stigende antisemitiske klima. Berlins indenrigssenator Iris Spranger advarer mod yderligere radikalisering og understreger behovet for at træffe foranstaltninger mod denne udvikling. Politirapporter rapporterer om stadig hyppigere antisemitiske hændelser ved demonstrationer, på universiteter og på gaden.

Ifølge en nylig politiopgørelse blev der observeret en pro-palæstinensisk march med titlen "Stop folkedrabet i Gaza", hvortil der var to pro-israelske modbegivenheder. Ifølge myndighederne blev der begået forskellige forbrydelser, bag hvilke der er en kerne af "flere gerningsmænd", som jævnligt tiltrækker opmærksomhed ved disse demonstrationer. Politiet vurderer, at der var i mellem til høj tocifret række af voldelige personer blandt deltagerne. Derudover er deltagelsen i demonstrationerne samlet set faldende, da deltagerantallet sjældent overstiger tusinde.

Forbindelse mellem subkulturer og antisemitisme

Et andet fokus er på sammensætningen af ​​deltagerne, som rekrutteres fra forskellige scener – fra venstre- og venstreekstremistiske grupper til feminister, queer-aktivister og islamister. Ateş kritiserer især forbindelsen mellem LGBTQ-samfundet og de pro-palæstinensiske demonstrationer. Hun understreger, at den udlevede vold og jødehad kommer til et bekymrende udtryk i visse subkulturer og efterlyser en kritisk undersøgelse af de bagvedliggende problemer.

Den aktuelle udvikling viser, at dette problem repræsenterer en stigende udfordring ikke kun i Leipzig, men på landsplan. Både kommunerne og de involverede grupper står over for opgaven med at søge dialog og resolut imødegå radikale tendenser.