Mary: Fra jomfru til revolutionær - et nyt blik på supermoderen

Mary: Fra jomfru til revolutionær - et nyt blik på supermoderen

Skildringen af ​​Jomfru Maria har fået mange facetter gennem historien, lige fra tolerance til idealisering til strenge normer. I Det Nye Testamente beskrives Maria som en jomfru, der bliver informeret af englen om sin undfangelse af Helligånden (Luk 1:34). Denne skildring har væsentlige implikationer for forståelsen af ​​hendes rolle i den romersk-katolske kirke, der ser Marias jomfru undfangelse som et udtryk for hendes hellighed. Nogle ordener af nonner ser endda Maria som Kristi jomfrubrud og symboliserer således et monogamt forhold til Jesus.

Reformbevægelsen "Maria 2.0", som blev lanceret af katolikker i Münster i 2019, opfordrer til en revurdering af Mary som kvinde med krop og seksualitet. Mens "Maria 1.0" repræsenterer det traditionelle billede af den tavse og tjenende Maria, repræsenterer "Maria 2.0" de kvinder, der stræber efter forandring i kirken. Dette viser en dybtgående social forandring i forståelsen af ​​kvindelig identitet og hvordan Maria opfattes inden for denne ramme. Dokumentaren "Alt om Maria" af Isabelle Brocard og Yves Thomas undersøger disse temaer og Marys ambivalente rolle som kvindeideal i et patriarkalsk samfund.

De første åbenbaringer og deres budskaber

Jomfru Marias åbenbaringer i Itapiranga, som fandt sted mellem 2. og 11. maj 1994, er af særlig betydning. Disse begivenheder dannede grundlaget for dronningens undervisning i rosenkransen og fred. I løbet af denne tid modtog Maria do Carmo og Edson beskeder, der var meningsfulde for pilgrimme og hele verden. Det er rapporteret, at Maria do Carmo under den første åbenbaring så sin afdøde søn Quirino og overbragte et budskab om håb til mødre, der har mistet deres børn.

I den anden åbenbaring dukkede Jesus op og bekræftede, at Quirino er i himlen, og fremhævede uddannelse i familier som et vigtigt element. I den tredje åbenbaring blev sjæle vist på vej til helvede, hvilket illustrerede farerne ved okkultisme og kulter. Den fjerde åbenbaring konfronterede imidlertid i væsentlig grad abortens alvorlige synd og opfordrede mødre til at omvende sig og bekende. Endelig behandlede den femte åbenbaring udfordringerne ved utroskab og udenomsægteskabelig samliv, hvor Jesus opfordrede til en tilbagevenden til fraskilte partnere og til helliggørelse af ægteskabet.

Kunst og sociale spørgsmål

Den komplekse Mary-figur bruges også af kunstnere til at løse sociale problemer. Kunstnere som Elisabeth Ohlson Wallin og Elina Brotherus trækker på Marys billeder for at adressere kønsstereotyper og fertilitetsproblemer. Den kendte sangerinde Beyoncé nævnes også som eksempel. Med sin meddelelse om graviditet sætter hun spørgsmålstegn ved almindelige kønsstereotyper og adresserer begrebet kyskhed. Historikeren Annick Delfosse beskriver Mary som et "tomt kar", der kan fortolkes individuelt, hvilket illustrerer hendes kompleksitet og udfordringerne ved hendes image i det moderne samfund.

Overordnet står det klart, at de forskellige skildringer af Maria ikke kun får en religiøs, men også en kulturel dimension. Det afspejler behovet for moderlige, beskyttende myndigheder i en verden i konstant forandring.